Kulsbjergs og Kulsøens historie og områdets betydning for Vintersbølle.
Kulsøen
Kulsøen dækkede tidligere et område på ca. 60 tdr. land og lå 62 m over havet, dvs. højere end Gåsetårnet, der er 36 m højt. Kulsøens vand var via Fladbækken og Hulemosesøen drivkraften for de 5 vandmøller i Vintersbølleskoven.
Rettighederne til Kulsøens vand havde ejeren af Hulemosegården. Vandet i Kulsøen blev opstemmet med en høj dæmning, der var forsynet med et stigbord, der kunne hæves og sænkes efter behov. På grund af dæmningen var der om foråret ofte så meget vand i Kulsøen, at vandet løb ud over de omkringliggende marker til skade for lodsejerne.
I 1734 var der så meget vand i Kulsøen, at stigbordet i Kulsødæmningen ikke kunne holde til presset af vandmasserne, der fossede ned i Hulemosesøen. Søen blev så voldsomt fyldt, at landevejsdæmningen brød sammen og ødelagde Hulemosemøllen, der måtte bygges op igen.
Allerede i 1793 talte man om at afvande Kulsøen, men det var der delte meninger om. Nogle ville gerne have det på grund af den skade, vandet gjorde på deres marker. Andre var betænkelige, da de var bange for at komme til at mangle vand til deres kreaturer, og at det ville formindske fiskeriet i søen.
Gennem 1800-tallet var der flere sager om vandstandens højde i Kulsøen. I 1922 indgik ejeren af Hulemosegården og de 12 lodsejere ved Kulsøen en overenskomst om, at Fladbækken blev rørlagt, mod at ejeren af Hulemosegården fik en erstatning på kr. 2.000,-.
I 1920-erne bliver Kulsøen afvandet og omdannet til det engområde, vi kender i dag. Tidligere var Kulsøen så dyb, at man kunne både kunne sejle på den og have ruser i den. L.M. Wedel beskriver følgende om sit besøg på Kulsbjerg i forbindelse med sin indenlands rejse i årene 1799-1804:
”Kulsbjerg, den højeste Bjergstrækning på Sjællands sydlige kant. Mange Træstød og Byskase vidne om, at der forhen har været anselige Skove, neden om Bjerget ere mange Moser, Krat, Steen, Stubber, Sumper, minder Høje og Overdreve, som alt kunde opdyrkes, saa Øjet har ikke den Fryd ved at skue ned ad Bjergets omegne, som det har ved den majestætiske vide lange Udsigt oven fra Aasen, og i klart Vejr seer man Kysterne af Pommern, Lolland og de fynske Udøer.”
“Kulsbjærgene
Danmark fik ingen fosser og fjæld Vi følger stien mod Kulsbjærgets top i jordens sprængningstider, på husmandsloddernes skifter; Fladt er det ikke alligevel, det gælder at vare sin fod og krop når øjet henover det glider mod tornestikkenes rifter. Da skyhøje ismasser vandred’ fra nord Lyngen står brun mellem gyvel og krat, over Danmarks tropiske egne vi går som på hedetogter med bakker og åse de klædte vor jord, til bjærgets flade græstørvshat dem vi nu for bjærge regne. som fredningsstenen vogter. Kulsbjærg, Sjællands vogter mod syd, hvor Storstrømmen går, som den lyster, og kiler sit stærke borende spyd mellem Sjælland og Falsters kyster. Et dyrket forland holder dog stand, her synger landmandens plove i tusinde tønder af agerland imellem urgamle skove.”
Skrev Harald Monrad-Frantzen i 1949 (præst i Øster Egesborg Kirke år 1914-1952).
Kulsbjerg et rekreativt øvelsesområde
Den 9. august 2001 blev en ”Drifts- og plejeplan 2001-2015” underskrevet for hele Kulsbjerg øvelsesområde. Plejeplanen blev udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen og Vordingborg Kaserne. Planen er pt under revision.
I år 2000 var Kulsø afvandet så meget, at der ikke længere findes blankvand, derfor betegnes den nu ”Kulsø Mose”. Kulsø Mose er botanisk set det mest interessante vådområde på Kulsbjerg Øvelsesplads. Det, der regulerer afstrømningen, er niveauet på en rørføring syd for Kulsø, som har ligget der siden 1927. Amtet fastslog, at røret skal blive liggende som en art stigbord til sikring af Kulsøens vandstand. Reguleringen af Kulsøen i 1927 har været et afgørende indgreb, men måske har arealet undergået senere ændringer.
Rigkærspartierne, der består af moser og enge med vandmættet jordbund med mere eller mindre kalkholdigt grundvand, omkring Kulsø er sikkert aftaget i størrelse over en årrække, men den væsentligste årsag hertil er snarere en gradvis tilgroning med pilekrat og store tagrørsflader end egentlig udtørring.
Det er Vordingborg kommunes ønske, at drifts- og plejeplanen skulle medvirke til at fastholde forsvarets aktiviteter i området. Kommunen påpegede videre, at der bør gennemføres mere PR om offentlighedens adgang til Kulsbjergs Øvelsesplads, da det fortsat ikke i offentlighedens bevidsthed betragtes som et offentligt tilgængeligt areal. Det er derudover kommunens ønske, at Kulsbjerg Øvelsesplads’ naturmæssige høje værdier fastholdes og udvikles. Naturværdierne har stor rekreativ betydning for nærområdet Nyråd og Vordingborg.
Vordingborg kommune er i gang med et stort naturprojekt omkring Kulsøen, Fladbækken og Hulemosesøen for at etablere ørredbestand i området.
Kulsbjergfolder om offentlighedens adgang til Kulsbjergområdet samt aktivitetsoversigt findes på www.danilog.dk.