Vintersbølle skole – Skolen ved Skoven

Fra 1977 sagde skolen farvel til 8. klasse og et tiår som overbygningsskole. Elevtallet nåede i disse år aldrig op over 200, da skolen kun havde et spor. 1977 var også det år Joachim Stender skiftede sin karriere på Vintersbølle skole ud med et præsteembede i Nr. Vedby. Men tiden stopper ikke her. Med ansættelsen af skoleinspektør Preben Christensen, der flyttede til området fra Ishøj, begyndte en ny epoke for Skolen ved Skoven.

Et større ombygningsarbejde blev igangsat. Den gamle inspektør- og lærerbolig blev indrettet til skolebibliotek, konferencerum, lærerværelse og lokale til særundervisning. Forældrene byggede legeplads med hjælp og støtte fra lokale erhvervsdrivende. Og skolenævnet sagde ja til børnehaveklasse. Den begyndte i 1980 og nødvendiggjorde endnu en tilbygning.

1980 blev året, hvor skolefesten fandt sin stil. Efter i en årrække at måtte holde festen i pavillonen i Kirkeskoven kom den tilbage til skolens egne lokaler – hallen. Man forhandlede sig frem til at skolefesten skulle placeres i maj, da idrætsforeningernes sæson var afsluttet, idrætsundervisningen var udendørs og det gav god forberedelsestid til skolekomedien. Efter ønske fra forældrene holdtes festen om lørdagen. Det varede ikke længe før skolefesten var så stort et tilløbsstykke, at deltagerantallet måtte begrænses til skolens egne elever, mindre søskende og forældre. Skolen havde nu 250 elever.

Som træerne i skoven bredte skolen sig ved knopskydning. Nogen arkitektonisk helhed blev der ikke tale om, da man i 1983/84 fik sin længe savnede bygning – Kirken. Det første projektforslag opfyldte alle drømme til den moderne skole. Der blev prikket hul på drømmen, da det viste sig, at Vintersbølle ligger i et strategisk følsomt område, hvilket betød, at der skulle bygges sikringsrum. Det afsatte beløb måtte under ingen omstændigheder overskrides, hvorfor byggeriet skulle tilpasses økonomien. En skrabet løsning, men der blev trods alt to klasselokaler, et musik- og håndarbejdslokale samt et nyt sløjdlokale. Sløjdlærerne skulle ikke længere bære brædder og plader op ad den smalle trappe til 1. sal i den gamle bygning.

Bygningen blev indviet i 1985 – her afsløredes dels kulørt glaserede elevrelieffer i ler og samtidig polkaprikkerne på facaden i stærke farver:

Sammen med de bevarede birketræer langs facaden danner prikkerne en sprælsk afgrænsning af legepladsen som symbol på glade og legende børn. Først den dag et par tøser spiller bold op ad skiverne, vil bygningen helt leve op til intentionerne.

Efter en så flot indvielse var man klar til et 75 års jubilæum i 1986.

Vintersbølle skole – Glade børn i en glad skole

Tiden efter 75 års jubilæet var præget af tanker om en modernisering af styrelsen af folkeskolen. Centralt blev det besluttet at skolenævnet skulle afløses af en skolebestyrelse og tjenestemandssystemet skulle afløses af en kommunal ansættelse af lærerne. Det havde ikke indflydelse på børnenes liv i hverdagen. For dem var det det øgede samarbejde mellem lærerne og klasserne, der var udtryk for de nye tider. Der kom nye og flere lærere til Vinterbølle Skole, og sammen med de mange udviklingsarbejder begyndte skolen langsomt at ændre sig til den samarbejdende skole, som vi kender den i dag.

Skolestruktur blev i starten af 1990-erne atter et tema, og i denne omgang lykkedes det at få 7. klasserne tilbage til Vintersbølle skole i 1992. Pladsen på Vintersbølle skole var trang og efter ændringen af folkeskoleloven i 1993, var det indlysende, at skolen ikke levede op til kravene til en moderne skole. Skolelovsændringerne medførte endvidere, at der skulle ansættes en souschef. Således blev en af skolens lærere, Anne-Marie Jacobsen, ansat fra den 1. april 1993, men da Preben Christensen i 1994 måtte forlade sin stilling pga. sygdom, kunne Anne-Marie afløse ham som skoleleder.

Den nye skolebestyrelse kendte sit værd og var særdeles aktiv i forbindelse med udbygningsplaner for skolen. Det lykkedes i 1998 at få vedtaget en totalrenovering af skolen til et beløb på kr. 14 millioner. Skolen havde to spor fra børnehaveklasse til 7. klasse, og elevtallet var nået over 300 elever. Skolefritidsordningen kom til i 1999. De integrerede institutioner skulle opdeles i børnehave og en SFO, hvor lærere og pædagoger skulle samarbejde om børnenes hverdag. Hassellitten måtte udbygges og blev en del af skolen. Den pædagogiske diskussion var i front, virksomhedsplaner blev skrevet og ”Glade børn i en glad skole” blev skolens overskrift. Relationer mellem børn, lærere, pædagoger og forældre var tidens store emne, og teamdannelse i en fase- og sporopdelt skole muliggjorde opblødningen af faggrænserne.  Men udvidelsen af Vintersbølle skole og Hassellitten var endnu ikke afsluttet før skolestrukturdebatten blussede op igen, og i 2002 måtte 7. klasserne endnu engang forlade skolen.

Ved renoveringen blev der bygget ca. 1200 nye kvadratmeter, heri var skolekøkken, samlingssal, musiklokale, nyt bibliotek og ny administration, derudover et lokale til natur/teknik og fysik og et til billedkunst og håndarbejde. De gamle pavilloner fra 1960-erne blev omdannet til moderne klasselokaler, med apsis til gruppearbejde og udgang til det fri. Lokalerne blev parvis bundet sammen med garderober.

I 2002 blev den flotte nye fællesbygning indviet til stor daglig glæde for alle. De store lyse lokaler er i dag samlingssted for mange aktiviteter både om dagen og om aftenen. Her mødes hele skolen til den månedlige morgensamling, klasser mødes til oplæg og fremlæggelser ved de tilbagevendende større samarbejdsforløb. Fællesbygningen summer af liv og er blevet det centrale mødested i undervisningen. Om aftenen er der dans, samling, månedlige foredrag, forældrearrangementer og teater. Til motionsdagen mødes hele områdets børn og voksne i idrættens tegn – endnu et af skolens særkender. Man kan roligt sige, at skolen er lokalsamfundets mødested – et kulturcenter.