År 1906:

Blegning og vævning var slut, vandhjulet var sat i stå, arbejderne var sendt hjem, vævene var flyttet til København.  Vandkraften var ikke, hvad den havde været, men der var kommet en ny energikilde – elektricitet – som var mere stabil.

År 1900 var der 13 værker i brug.

1903: den første dieselmotor fra B&W.

År 1910 var der 143 værker i drift.

Vordingborg Elværk startede 18. august 1911 – den sidste jævnstrømsforbruger.

Hvad gør man i Nyraad?

Nogle af byens borgere snakker sammen, og man beslutter at bygge et elværk på andelsbasis – bestyrelsen som følger:

• Stationsforstander Mads Jensen (uddannet træskomager 24.3.1873 – medlem i 1932 af radikale venstre)
• Murer og musiker H.P. Andreasen, boede bag skrædder Hansen
• Henrik Kronshagen, ejer af Nyraad Teglværk (hans far hed Herman Kronshagen)
• Savskærer Frederik Chr. Hansen – startede 1904 som tømrermester i Hovedgaden nr. 96 – senere savskærer. Nyt savskæreri ved Trykkersøen.
• Brygger Marius Nielsen – Bryggeriet
• Blikkenslager og kobbersmed Peter Nikolaj Johansen – var teknisk chef og daglig leder af elværket – uddannet i Tyskland og Schweiz.

Elværket placeres hos murermester og væver I.C. Johansen, som bor for enden af strædet ved kroen – i dag Krovej 30.

Omkring 1913 kan folk få (jævn-)strøm, og Nyraad er med på moden.

Et jævnstrømselværk består af en motor, der trækker en generator, som oplader nogle batterier.  Forbrugerne kan så tappe heraf.  Det gik meget godt i starten, men efterhånden blev der mere og mere forbrug.  Savskæreriet blev større og større, og andre virksomheder udvidede.  Nyraad fik gadebelysning.  Det fortælles, at når savskæreren skulle save med den store sav, måtte han først ringe til blikkenslageren, som stod for den daglige drift.  Så måtte han på cyklen og ned for at starte elværket.  Ellers tappede han al strømmen, så det gik ud over de andre andelshavere.  Efterhånden var der så meget forbrug, at blikkenslageren kørte i fast rutefart mellem forretningen på hovedgaden og elværket, at han næsten ikke fik tid til at passe sin blikkenslagergerning.

SEAS havde startet elektricitetsværk, som kørte med kulfyrede dampturbiner og bredte sig mere og mere samt kunne levere en mere stabil vekselstrøm.  I 1925 besluttede man så at lade SEAS overtage elektricitetsværket på de betingelser, som stod i den kontrakt, som blev udfærdiget.  Dette skete den 9. marts 1925.  SEAS skulle tilgodese de nye forbrugere, som havde meldt sig.  Man gik over til vekselstrøm, og der kom højspændingsanlæg til Nyraad.  Foreningen ejer savskærerens skrin, som var en 10års jubilæumsgave.

Senere blev elværket brugt til øldepot af Harald Petersen (Øl-Harald) – den anden ende af bygningen benyttede cigarmager Viggo Johansen, søn af Blikkenslager Johansen, som også solgte ugeblade (Bladmanden).  Mere om Nyraad Øldepot i en anden artikel…

Bodil Madsen fra Lokalhistorisk Forening mener, at der må have eksisteret en forhandlingsprotokol fra elværket, men den er desværre forsvundet.

På tekstens billeder ses 1) elværkets daglige leder, Peter Nicolai Johansen, som stolt fremviser elværkets styrepanel og 2) en del af en elopgørelse for savværksejer Fr. Hansen fra 1920.

Overdragelse af Nyråd elværk til SEAS (klik på teksten for at se dokumentet)