Musik til arbejdet

af Karen Schou-Pedersen

Fra mange kulturer kender vi sange, som har fået forskellige aktiviteter til at glide lettere.
Hørmuseet i Køng har fået genudgivet en samling spindeviser.

Tekstforfatteren, Hans Christian Bunkeflod, blev født i 1761. Som ung studerede han teologi i København. En studiekammerat bragte ham i forbindelse med “Det Ryberske Øvelsesselskab”. Storkøbmanden Niels Ryberg samlede i sit hjem nogle unge studerende, som her kunne øve sig i at holde taler og skrive afhandlinger og derved gensidigt hjælpe hinanden til at blive bedre. Ryberg var optaget af oplysningstidens tanker og var på det tidspunkt i fuld gang med at etablere Køng Linnedmanufaktur. En af fabrikkens første bygninger var spindeskolen fra 1778, hvor almuens piger både kunne få almene skolekundskaber og lære et håndværk, som kunne give dem ansættelse på fabrikken. Ryberg har sikkert delt sine tanker om projekt Køng med de unge mennesker, som kom i øvelsesselskabet, og Bunkeflod, som havde en digterisk åre, skrev nogle viser, som både kunne underholde og opdrage børnene og de unge piger, når de sad ved rokkene i spindeskolen.

Ryberg bekostede i 1783 udgivelse og tryk af viserne og skænkede en del af første oplag til spindeskolen i Køng. Viserne blev så populære, at de blev genoptrykt tre gange. Ikke alle 20 viser drejer sig i første omgang om det at spinde hør. De er opdragende og moraliserende i oplysningstidens ånd og designet til at indpode kardinalværdierne Gud, Konge og Fædreland i børnene og opmuntre dem til at stræbe efter dyder som flid, stræbsomhed, nøjsomhed og glæde og taknemmelighed i alle forhold. Glæde ved naturen går også igen i flere af viserne.
Originaleksemplarer af spindeviserne har bl.a. overlevet på Det kgl. Bibliotek i København. Men udgivelserne indeholder kun visernes tekster – ikke melodierne. Alle sange er forsynet med oplysning om, hvilken melodi de synges på – men problemet er, at disse melodier – med undtagelse af to – ikke længere er kendte. Efter søgning i forskellige arkiver er 16 melodier nu fundet. Størstedelen er populære vandremelodier fra borgerskabets, klubbernes og studenternes muntre selskabsliv, hvor de oprindelige tekster oftest beskæftiger sig med glæden ved vin og kvinder.
Spørgsmålet er, om disse melodier har været kendt af almuen, men deres muntre, ligefremme tonesprog er let forståeligt og bløder lidt op på nogle af teksternes moraliserende strenghed. Viserne er måske ikke den store kunst, men de er en levende illustration af et stykke kulturhistorie ….