Vintersbølle Blegeri og Linnedfabrik: Apel-slægten i Køng og Vintersbølle

TIDEN I KØNG

Maren (Pedersdatter) gift Apel

Født: 25 januar 1824 i Køng

Konfirmeret: 22 April 1838 i Køng Kirke

Gift: 5 november 1851 i Køng Kirke med Hans Heinrich Apel.

Død: 24 marts 1891 i Vintersbølle, Vordingborg sogn (67 år)

Begravet: 31 marts 1891 i Vordingborg

Maren Apels forældre:

  • Peder Jensen, husmand

Født: ca. 1773

Konfirmeret: ?

Gift: ?

Død: 29 august 1831 i Køng (58 år)

Begravet: 2 september i Køng Kirke

  • Magnine Andersdatter

Født: 1781

Konfirmeret: ?

Gift: ?

Død: 15 december 1848 på Øbjerggaard Hospital (67 år)

Begravet: 20 december i Køng Kirke

Ved folketællingen 1845 bor Magnine Andersdatter på Øbjerggaard Hospital.  Jeg ved endnu ikke, om Magnine Andersdatter har flere børn end Maren.  Om hendes mand har haft tilknytning til fabrikken ved jeg heller ikke.  Da hendes mand allerede dør i 1831 kunne Magnine måske arbejde for/på fabrikken?

Maren Pedersdatter Apel er barnepige i præstegården i 1845 (folketællingen).

Hans Heinrich Apel

Født: 9 august 1819 i Køng

Konfirmeret: 1834 i Køng Kirke

Gift: 5 november 1851 med Maren Pedersdatter i Køng Kirke

Død: 4 februar 1887 i Vintersbølle, Vordingborg sogn (67 år)

Begravet: 10 februar 1887 i Vordingborg kirke

Efter sin konfirmation kom han i lære som væver på Køng Klædefabrik, hvor hans far og bror også arbejdede.  Hans bror, Johan Peter Apels, lærerkontrakt og svendebrev er udstillet på Sydsjællands Museum.  Hans Heinrich Apel modtog sit svendebrev den 1. maj 1839.  Iflg. folketællingen 1845 bor Hans Heinrich Apel på et af væverværelserne på Gl. Øbjerggaard.  I hans soldaterpapirer ses det, at han var 1,69 meter høj, samt at han tilsyneladende ikke har været indkaldt som soldat.

Hans Heinrich Apels forældre:

  • Andreas Georg Apel

Født ca. 1784 i Mühlberg, Sachsen

Konfirmeret: ?

Gift: ca. 1808 med Ane Pedersdattersdatter

Død: 21 februar 1863 på Øbjerggaard Hospital (79 år)

Begravet: 1 marts 1863 i Køng Kirke

Der var brug for kvalificeret arbejdskraft til Køng Fabrik.  Nok blev der uddannet mange vævere fra lokalbefolkningen, men det var nødvendigt at hente øvede folk udefra.  En af dem har været Andreas Georg Apel.  I folketællingen 1801 nævnes også Gottfried Jacob Apel, født ca. 1775, han var skriverkarl (sekretær) for fabrikkens bestyrer, Voelker.  I Øbjerggaards skifteprotekoller er der underskrevet med Apel første gang den 28/3-1798.  Det må være Gottfried Jacob Apel.  Af senere folketællinger ses det, at Gottfried Jacob Apel bliver gårdejer på Tærø.

Hvordan et eventuelt familieforhold mellem Andreas Georg Apel og Gottfried Jacob Apel har været vides ikke.

Georg Apel har været en af de vævere, der måtte give “en hjælpende hånd” ved sin underskrift, når fabrikken i de forskellige vanskelige perioder havde brug for det.  Det er med til at fortælle, at Andreas Georg Apel i kraft af kvaliteten af hans arbejde har nydt en vis respekt.

Georg Apel bor på Øbjerggaard Hospital fra Fabrikken flyttede til Vintersbølle og til sin død.

  • Ane Pedersdatter

Født: ca. 1781 i Beldringe

Konfirmeret: ?

Gift: ca. 1808 med Georg Apel

Død: 11 juni 1861 på Øbjerggaard Hospital (80 år)

Begravet: 16 juni i Køng kirke.

TIDEN I VINTERSBØLLE – BLEGEN

Maren og Heinrich Apel flytter til Vintersbølle den 10 november 1851 umiddelbart efter deres bryllup til huset i Vintersbølleskoven benævnt Maren Apels hus.  Hvilken opgave de præcist har haft inden fabrikken flytter i sommeren 1852 vides ikke.  Hvorfor de skulle have et hus alene er interessant, når alle andre familier, der flyttede derned fra Køng, boede i meget mindre boliger.

Fra P.F. Sandberg “Fra Barndommens Land”, 1951:

Skovbeværtningen, s. 27

“Heinrich Apel og lille Maren var meget kendte af Vordingborggenserne, idet de havde en lille skovbeværtning ved den smukke plads med de høje, gamle bøge ved Vintersbølle Å, hvor den gang de lange borde og bænke stod under de ranke, skønne bøge, der spejlede sig så smukt i den blanke å.  På dette sted samledes til tider folk fra nær og fjern og nær i snesevis på de smukke sommersøndage.  Intet sted sad de mere i skoven end netop på dette sted, hvor lille Maren serverede dem vand på maskine, sodavand og limonade.  Her har musikken lydt, og de danske sange, og her har i 80erne, da de politiske bølger gik højt under provisorierne, den politiske diskussion til tider fortrængt naturglæden og søndagsstemningen……”

s. 27 ibid:

“…En bror til gamle Peter Apel, Heinrich Apel, vævede også den gang i det gamle danske værksted og var min farfars gode ven.  Heinrich havde åndelige interesser, og jeg husker, at jeg som lille dreng påhørte en levende samtale mellem ham og min farfar.  Heinrich Apel havde en lille venlig kone, lille Maren, som alle kaldte hende.  Hun havde aldrig glemt den tid, hun var barnepige hos Provst Becher i Køng og havde fine fornemmelser, sagde væverkonerne.  Hendes ældste søn, Peter,…”

Kongedugene:

Det er Heinrichs bror, Johan Peter Apel, der får ordrene på dugene til Kronprins Frederik (8de) og Prinsesse Louises bryllup og Peter Apel (Heinrich og Maren Apels søn) får lov at væve servietterne og håndklæderne.  P.F. Sandberg var glad for bestillingen og sagde: “Så er det Aplerne, der har vævet det hele”. (Ibid s. 13)

Heinrich Apel og Maren Apels børn:

  • Peter Apel

Født 13 maj 1852 i Vintersbølle, Vordingborg sogn

Død: 1937

Begravet: 13 maj 1937 i Vordingborg kirke

  • Ane Magnine Apel

Født: 13 september 1855

Død: 7 april 1859

Begravet: 13 april 1859 i Vordingborg kirke

  • Valdemar Georg Andreas Apel

Født: 31 januar 1860

Maren Apel havde den sorg at miste sin eneste pige.  Hendes drenge sørgede hun for fik en uddannelse, hun lagde et godt grundlag for, at de skulle forstå, hvor vigtig viden var.  Hendes tid i præstegården har givet præget hende i “bogens” retning.  Hendes ældste søn var politiker, men opnåede aldrig valg til Landstinget.  Han var opstillet 2 gange.  Han var 1. formand for Nyråd Mejeri og en meget brugt taler ved grundlovsmøder på egnen.  Hendes yngste søn, Valdemar Apel, var toldkontrollør i Aalborg og digtede meget.  Mange digte blev optaget i fx Aalborg Stifttidende.

Anne-Marie Jacobsen, 5/8-2001

 

 Væverfamilien Apels historie:

Georg Andreas Apel

I midten af 1700-tallet var staten så træt af, at stort set alle industriprodukter skulle importeres, fordi Danmark ikke havde nogen industri selv.  Derfor begyndte man at give statsstøtte til de personer, der ville starte industrivirksomheder.  En af disse personer var grosserer og godsejer Niels Ryberg, der på sin herregård “Øbjerggaard” mellem Næstved og Vordingborg i 1774 startedeet hørspinderi.  I 1786 udvidedes produktionen til også at omfatte et væveri, der fremstillede linned, damask og drejl.  Der var imidlertid et problem, nemlig at skaffe kvalificeret arbejdskraft i Danmark til denne form for produktion.  Derfor hentede man en del udenlandsk arbejdskraft til landet, og bland dem var Georg Andreas Apel, der ankom omkring år 1800.

Georg Andreas Apel blev født i den lille by Mühlberg ved Elben nordvest for Dresden.  Han var imidlertid ikke den eneste fra familien Apel, der kom til Danmark.  I folketællingen i 1801 nævnes også en Gottfried Jacob Apel, født ca. 1775, der også arbejdede på Køng Fabrik.  Gottfried Jacob Apel var dog ikke væver, men skriverkarl (sekretær) for fabrikkens bestyrer, Øbjerggaards godsinspektør Voelker, der ligeledes var tysker.  Hvorvidt Gottfried Jacob Apel og Georg Andreas Apel er beslægtede vides ikke.

Da Georg Andreas Apel med årene blev for gammel til at arbejde som væver på fabrikken, blev han persioneret.  Og da Køng Fabrik lukkede i Køng og flyttede produktionen til Vintersbølle ved Vordingborg, blev bygningerne i Køng solgt og Gerog Andreas Apel og hans kone, Ane Pedersdatter, blev anbragt i Øbjerggaard Hospital, der dangang ikke var et sygehus, men en slags plejehjem.

Hans Peter Apel

Født 8. januar 1846 i Køng

Døbt 9. april 1846 i Køng Kirke

Konfirmeret 15. april 1860 i Vordingborg Kirke

Gift 9. juni 1871 i Vordingborg Kirke med væverpige Karen Christensen (død 1/3-1909).

Død 11. juni 1932 i Næs, Kastrup Sogn.

Hans Peter Apel nævnes i Charlotte Paludans bog “Damask og Drejl” som en af de to sidste vævere ved Køng Fabrik.

To af Hans Peter Apels søskende udvandrede i april 1872 til New Zealand.

Hans Peter Apel var søn af væver Johan Peter Apel, der flyttede med fabrikken i Køng til Vintersbølle Bleg og blev en af familierne i “det lange hus”, hvori der boede 5 familier.

Hans Peter Apels farbror og tante var Heinrich Apel og Maren Apel, der også flyttede fra Køng til Vintersbølle Bleg.

Hans Peter Apel fik 7 børn, og han døde hos sin datter Frederikke Apel i Næs.

Anne-Marie Apel Jacobsen har modtaget et maleri forestillende Hans Peter Apel, som er malet i København i 1913, hvor Hans Peter Apel formodentlig har boet hos sin søn Ferdinand Apel, der var skovløber ved Jægersborg Skovdistrikt.  Familien boede på Fortunen i Lyngby.  Dette passer med Charlotte Paludans oplysninger om, at Hans Peter stadig vævede, efter at Køng Fabrik var ophørt på Vintersbølle Bleg, og den sidste væv var flyttet til København.

 

Anne-Marie Apel Jacobsen