Sommeråbent 2012 i Beværterhuset
Beværterhuset holder åbent 6 søndage i skolernes sommerferie
Hver søndag fra den 1. juli til og med den 5. august, kl. 14.00-16.00, har nogle frivillige ildsjæle fra Lokalhistorisk Forening for Vintersbølle/Nyråd valgt at åbne Beværterhuset. Her kan du for den ringe sum af kr. 20,00 købe kaffe/te (saftevand) og kage samt udveksle gode historier om området gennem tiderne.
Skulle vejret drille med byger, blæst og knap så høje varmegrader kan kaffen nydes inden døre.
I finder Beværterhuset ved at følge Vintersbølle Skovvej til I møder et skilt, der viser ned ad en sidevej på højre hånd. Du kan også følge den afmærkede rute: Sjællandsleden – eller blot gå en dejlig tur i skoven. Vi glæder os til at se jer!
.