Vintersbølle skole – en landsbyskole

Den særlige købstadsordning, hvor halvdelen af Nyråd indgik i Vordingborg Købstad, betød, at en del af Nyråds børn egentlig skulle til Vordingborg for at gå i skole, mens resten skulle gå i landsbyskolen i Nyråd. Dette blev dog i en årrække klaret i mindelighed i et skolefællesskab mellem landsognet (omfattende bl.a. Masnedsund, Marienberg, Nyråd, Vintersbølle og Bakkebølle) og købstadskommunen. Efter skoleloven af 1899 steg kravene til skolernes indretning og fagudbud, og der blev væsentlig forskel på en landsbyordnet skole og en købstadsordnet skole. Skolefællesskabets aftale ændredes endvidere med det stigende børnetal i landsognet, så sognet i perioden 1900-1910 skulle betale kr. 1200 årligt.

I 1908 kom endnu en ændring af skoleloven, der yderligere uddybede forskellen mellem landsbyskolen og købstadsskolen. Disse øgede krav samtidig med et stærkt stigende børnetal i landsognet medførte opsigelse af skolefællesskabet. Landsognet var af den opfattelse at for de 35 kr. pr. barn, de skulle betale til Vordingborgs købstadsskoler, ville de kunne etablere et ganske fint landsbyordnet skolevæsen selv. I 1909 vedtog sognerådet således oprettelsen af Vintersbølle skole, idet de to nuværende skoler i Bakkebølle og Nyråd skulle omdannes til pogeskoler – dvs. forskoler for 1.-3.klasse. Børnene, der boede på købstadssiden af Nyråd, kunne stadig gå i landssognets skoler.

Ved byggeriet af Vintersbølle skole kunne man fuldt ud leve op til alle krav til en moderne skole. Selve skolebygningen havde 2 klasselokaler og 2 mindre opholdsrum. De kunne let slås sammen til et tredje klasselokale. Klasseværelsernes gulv var af pitchpinebrædder. Gangene var belagt med hollandske fliser. Væggene var cementpudsede og malet med terracottafarve. Skolen havde endvidere gymnastiksal og lærerboliger.

Vintersbølle skole blev færdig til indvielse 4. april 1911. Der blev holdt taler – sognerådsformanden, provsten og til sidst førstelæreren – og der blev sunget sange – fra den danske sangskat, men også af den hjemmelavede slags, som førstelærer Andersen selv havde skrevet:

Så lad vort skolehus da hegnet være
af fælles kærlighed og fælles tro
og lad os altid hjælpes ad at bære
det frem, så her en frodig vækst kan gro:
et børnekuld så frisk som vårens vinde
en ungdom lys i sind og god og glad
så skal det aldrig spørges nogen sinde
hos os, at hjem og skole skilles ad.

Det var fremsynede folk – disse mennesker. Bevidste om skolens mål. Forældre, børn og unge var mødt talstærkt op. Skolen var tegnet og bygget af lokale folk og kostede den nette sum af kr. 31.000. Men visionerne om en skole, der byggede på tradition og fornyelse, på et godt tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem, og at børnene vejledtes efter deres vejs beskaffenhed gennem samtale og anerkendelse – ja, det var hovedpunkterne i dagens taler.

Skolen begyndte med 4.-6/7.klasse – en landsbyordnet skole med to forskoler. På billedet fra 1919 kan vi tælle ca. 85 børn og 3 voksne.