Kulturaften mandag 31. januar 2022 kl. 19:00-21:30
Børnenes klaverunivers og kvinder i romantisk klavermusik
Ved dette foredrag vil pianisten Svetlana Langhoff belyse, hvordan det var at være barn og kvinde i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet i musikhistorisk kontekst.
Det lille barn fødes som ”tabula rasa”- en uskrevet bog, der formes af sine erfaringer og oplevelser. Det er en påstand mange store tænkere og filosofer har beskæftiget sig med helt siden det antikke Grækenland. Og man er stadigvæk ikke kommet til enighed. Der er dog ingen tvivl om, at det lille barn fødes i en kultur. Det er synlige og usynlige spor, som vores forfædre har efterladt til os, der former os som mennesker. Imidlertid har historien, som fag, hovedsageligt beskæftiget sig med mandens historie: krige, erobringer, opfindelser og opdagelser. Udgangspunktet vil være kompositioner af Tchaikovsky, Schumann, Debussy og ikke mindst kvindelige komponister fra denne periode. Der er inviteret et par gæster fra Vordingborgs kulturliv, som vil fortælle om emnet i lokalhistorisk perspektiv. Ligeledes vil der være mulighed for spørgsmål, kommentarer og debat om det gode børne-og kvinde liv efter foredraget.
Der serveres mousserende vin og kransekage for kr. 20,- pr. person.
Sted: Kulturarkaden, Sydhavnsvej 6, Vordingborg.