Kulturaften mandag 24. februar 2020 kl. 19-21
Træk fra en livshistorie med barndommen i Nyråd/Vintersbølle.
Allan Pedersen Kudsk fortæller om sin nære tilknytning til området, hvor bl.a. 7 års skolegang på Vintersbølle skole indgik. Det var i årene 1955-62.
Den gode skolegang – og disciplin – fik stor betydning for hans videre forløb.
Især ekstra-gymnastikken på skolen bragte Allan ind i gymnastikverdenen og fik stor betydning og mange oplevelser, med rejser m.m. Dette takket være lærer K.H. Børsting. Allan er æresmedlem i Vordingborg Gymnastikforening.
Han fortæller også om oplevelser fra sit virke i Vordingborg socialforvaltning gennem 45 år.
Efter sin pensionering er han er stadig meget aktiv med 3 småjobs samt formandskab for Ungdomsskolen og 10. klasse og for Seniorklubben ved Vordingborg kommune.
Sted:
Samlingssalen Kulsbjerg Skole, Nyråd afd., Bakkebøllevej 6, 4760 Vordingborg
Der kan købes kaffe/the og kage for kr. 20,- pr. person.
Alle er velkomne.