Af  Ellen Margrethe Nielsen.

 Oversigt

Holberggården (Piilegården) er nok den gård i Bakkebølle, der har haft flest fæstere, ejere, forpagtere og brugere. Sidst i 1600-tallet var gården ejet af Jørgen Michelsen Piil og efterfølgende blev ejerskabet således:

1699 Jakob Jørgensen Piil (søn af Jørgen Michelsen Piil)
1725 Peiter Larsen Piil
1765 Mads Jensen Piil (selvejer fra 1795)
1801 Lars Peitersen Piil (søn af Peiter Larsen Piil)

Søn af Lars Peitersen Piil, Peter Larsen Piil, passede gården for sin far og senere for sin mor. Peter overtager gården 1813, men dør samme år, og Ole Andersen Måre overtager, men sælger allerede i 1818 til Hans Hansen Krog, som dør i 1819.

Derefter køber fuldmægtig Hans Hoffmann Holberg Holberggården og forpagter den ud til Hans Pedersen i Sallerup, som så køber gården i 1831. Hans Pedersen dør i 1854, og enken overtager gården og sælger igen 1859 til sønnen Hans Hansen Holberg. Sønnen Hans Peder Holberg overtager gården i 1904, hvor Johannes Hovmand forpagter fra 1916 til 1927.

Johan Fenger overtager forpagtningen i 1927 og køber gården i 1933. I 1936 forpagtes gården ud til Ejvind Olsen.

Johan Fenger anlægger efter 1944 en frugtplantage, der bliver udskilt fra Holberggårdens jorde, og han bygger det nuværende “Holberghus” som bliver anvendt til opbevaring af frugt og til beboelse.

Holberggården sælges til fabrikant Nielsen, TEKNO, der driver gården ved forskellige bestyrere, indtil en hr. Rasmussen køber gården i 1951 og samme år overtages gården af Ove Møss.

I 1961 køber Georg Petersen gården og overtager i 1964 den på det tidspunkt ryddede frugtplantage. Fra 1966 til 1980 forpagter Holberggården også Strandgården.

I 1975 dør Georg Petersen, og broderen, Ove Petersen, bestyrer gården for enken, Inger Petersen.

Hændelser og anekdoter

Hans Peter Hansen Holberg var én af initiativtagerne til rejsning af mindestenen over de 16 gårde, der i 1795 blev købt fri fra Lilliendal Gods af Lars Stage og Jens Andersen. Holberggården havde nr. 13.

Hans Hansen Holberg dør i 1904 og efterfølges af sønnen, Hans Peter Hansen Holberg. I 1907-08 bygger Hans Peter en ny stald og en lade til gården. Han blev senere kontorbestyrer i Bondestandens Sparekasse, og forpagtede derfor gården ud i marts 1916 til Johannes Hovmand, som på det tidspunkt ejede gården “Rosnæs” i Bakkebølle. Senere solgte han Rosnæs og flyttede til Holberggården, hvorefter han i 1927 igen flyttede tilbage til Rosnæs, hvor han blev bestyrer. Johan Fenger overtog da forpagtningen af Holberggården.

Johan Fenger var umiddelbart forinden blevet gift med Lorentze, en søsterdatter til Hans Peter Hansen Holberg. Johan og Lorentze fik en søn, Erik Fenger. Johan Fenger er født i 1902 i Lindknud og opvokset i Tuse Næs, hvortil familien flyttede i 1906. Allerede som 19-årig kom han første gang til “Skovhusegård”, som ejedes af en slægtning, Fraas. I nogle år beskæftigede han sig med landbrug og plantagedrift i Jylland, indtil han i august 1924 blev kaldt tilbage til Skovhusegård, hvor han blev bestyrer. Det var meningen, at Johan Fenger skulle overtage Skovhusegård, og han anbragte derfor nogle penge i gården. Da han i stedet overtog forpagtningen af Holberggården i foråret 1927, fik han sin investering godtgjort i form af 2 heste, 8 kvier og en tyr. Da han kommer til Holberggården, befinder han sig midt i en strid om byens ret til at benytte Strandgårdsvejen som adgang til stranden.

I 1923 købte Harald Quistgaard “Ornumhave” tæt ved stranden, og han mente, at han dermed også havde købt vejen ned til stranden. Som ny ejer afspærrede han så vejen med en bom. Byen mente at have adgangsret til stranden, og brød flere gange bommen ned. Der kørte en retssag i flere år, og det endte med, at Landsognet i 1933 overtog vejen og pålagde Johan Fenger, som på det tidspunkt havde købt Holberggården, at deltage med 35.000 kr. til vejens udvidelse. Johan Fenger mente, ud fra gamle dokumenter, at kunne bevise, at vejen i 1797 var udlagt som “byens vej til stranden”, og på grundlag heraf vandt han også sagen ved Landsretten, og han blev i stedet tilkendt en erstatning for den jord, der blev eksproprieret til vejudvidelsen.

I 1935 frasælger Johan Fenger en grund på hjørnet af Strandgårdsvej og Bakkebøllevej til smedemester Ejner Petersen, hvor han bygger sig en bolig skråt over for smedjen.

Johan Fenger interesserede sig meget for frugtavl, og allerede i 1934 tilplantede han 4 tdr.land øst for vejen med frugttræer. Arbejdet hermed optog ham så meget, at han i 1936 forpagtedes Holberggården ud til Ejvind Olsen fra Klinteby. I 1944 bliver plantagen udvidet til at omfatte i alt 4,3 ha., og for helt at kunne hellige sig driften af denne, sælger Johan Fenger Holberggården til fabrikant Johannes Nielsen, TEKNO.

Johan Fenger betinger sig dog ret til at blive boende på gården i 3 år, men allerede samme år bygger han “Holberghus” og flytter derover. Fabrikant Nielsen driver nu gården ved hjælp af forskellige bestyrere.

I 1947 flytter så Elida og Harald Christensen med deres søn Hardy, 4 år, ind i Holberggården som bestyrer. De bor i den østlige ende af stuehuset, og den anden ende havde fabrikant Nielsen til sin rådighed. Han havde sin lædervarefabrik, TEKNO, og villa i Vordingborg, og så Holberggården, hvor der bl.a. var rideheste.

Fabrikant Nielsen sælger Holberggården til en hr. Rasmussen, som kun ejede den et par måneder, hvorefter han solgte den til Margit og Ove Møss. Disse to handler blev gennemført i sommeren 1951. Ove Møss solgte så gården i 1961 til Inger og Georg Petersen fra Kalvehave.

Tilbage til Holberghus.
I 1960 solgte Johan Fenger Holberghus og plantage til Elida og Harald Christensen. Harald ryddede plantagen for at udstykke arealet, men da det ikke kunne lade sig gøre pga. byplanvedtægten, sælger han i 1962 ejendommen til Anders Nygård Pedersen, Strandgården, og Strandgården bliver ved samme lejlighed solgt til Georg Petersen, Holberggården.

I 1975 dør Georg Petersen, og hans bror , Ove, har siden bestyret gården for enken, Inger Petersen. Fra 1966 til 1980 har Holberggården forpagtet Strandgårdens jorde.