I LinNyt, der udgives af den norske hørforening – Norges Linforening, er der bragt et par artikler om hørindustrien på Sydsjælland. Artiklerne er skrevet af Karen Schou-Pedersen. Vi har fået lov at bringe dem her:

På Sydsjælland, midt imellem Næstved og Vordingborg, ligger landsbyen Køng. Kører man igennem hovedgaden, ser man på begge sider en række ganske almindelige småhuse, en del af dem tydeligvis nedlagte butikker – endnu en landsby, der har mistet meget af sit liv og nu sover tornerosesøvn. Men lige pludselig ligger der – lidt tilbage, bag en allé af kastanjetræer – et stateligt gult hus i nyklassistisk stil – og lige overfor ligger et fint, lille hus, som er ved at blive meget smukt renoveret. Hvad er dog dette? Jo, det er faktisk to meget gamle huse, bygget i slutningen af 1700tallet som en del af en stor og velrenommeret linnedmanufaktur – en af de første og største i Danmark i sin tid.

Køng Fabrik blev grundlagt af den store handelsfyrste Niels Ryberg (1725-1804). Han var søn af en fæstebonde i Nordjylland, så hans fremtidsudsigter var ikke lyse, især efter stavnsbåndet blev indført i 1733 – en forordning, som tvang alle mænd til at blive boende på de jorder, hvor de var født og til at indgå i landmilitsen. Der var hårde straffe for at flygte fra stavnsbåndet – men Niels og en af hans brødre tog chancen og flygtede til Aalborg, hovedbyen i området. Her havde de en morbror, der var købmand, og som var rig nok til at købe dem fri. Niels kom i købmandslære og viste snart gode evner for handel, og da han var 25 år gammel, besluttede han at prøve lykken i hovedstaden. Det gik ham godt i København, hvor han nedsatte sig som grosserer og assurandør og hurtigt arbejdede sig op, handlede med hele den daværende verden og nød respekt i de højeste kredse.

I 1771 blev Ryberg medlem af en kommission, som i oplysningstidens ånd skulle omorganisere Københavns fattigvæsen. De fattige kom nu til at indgå i en stor, nyanlagt linnedmanufaktur, således at de kunne tjene lidt til eget ophold. Dygtige folk fra England, Skotland og Irland blev ansat til at sætte produktionen i gang, men de erklærede snart, at den danske hør ikke var af god nok kvalitet til fabriksbrug, og dette og andre forhold gjorde, at det ellers idealistiske projekt lukkede efter få år. Ryberg havde imidlertid i 1774 fået mulighed for at købe en del jord i de lavtliggende og kystnære områder ved Køng, som efter eksperternes vurdering var ideelle til hørdyrkning, og efter at have fået nye og bedre hørfrø fra England, gik han i gang med at grundlægge en ny fabrikation her. Det var indledningen til en storhedstid for den lille landsby Køng!

Det statelige gule hus i nyklassistisk stil blev bygget til administrationsbygning og bolig for den tyske fabriksmester Christian Gottfried Voelker (1746-1819), men før da var det lille hus overfor blevet bygget til at rumme en spindeskole for 20-30 småpiger af almuen, som her blev oplært i håndværket af en spindemoder og i øvrigt i læsning og skrivning af en ansat lærer. Andre bygninger skød op: heglehus, spolehus, boliger og diverse driftsbygninger – og naturligvis væveværkstederne, som i 1785 indeholdt 22 væve. Der blev oprettet en væveskole og et hørakademi, hvor bønderne kunne lære at dyrke hør. Hele egnen blev involveret i projektet – og rundt omkring i de små hjem blev der spundet og vævet til fabrikken.

Efter få års hårdt og målrettet arbejde åbnede Køng Fabrik et udsalg i København, og de fine kvalitetsvarer fandt snart nåde for bl.a. kongehusets øjne, så Køng Fabrik, lige til den blev overhalet af industrialiseringen og lukkede i 1906, blev kongelig hofleverandør af de smukkeste håndvævede duge, servietter og andet linned.

I sidste nummer af ”Lin-Nytt” hørte vi historien om Køng Linnedfabrik, fra storkøbmanden Niels Ryberg grundlagde den i 1770erne, til den lukkede i 1906.  Ryberg døde i 1804 og oplevede således ikke de store omvæltninger, fabrikken gennemgik i 1800-årene, hvor hans søn havde overtaget hans handelsvirksomhed.  Først så det sort ud, efter englænderne i 1807 havde bombarderet København og ødelagt den danske flåde, livsnerven i det danske handelsliv.  I 1813 gik landet fallit, i 1820 erklæres Rybergs virksomhed konkurs, og staten overtog driften af Køng fabrik, indtil den kom i privat eje. I 1850erne blev der rationaliseret: mange af produktionsbygningerne i Køng blev revet ned og genopført på et område ved Vintersbølle sydøst for Vordingborg, hvor fabrikkens blegeri havde ligget siden sidst i 1700tallet. Fabrikkens produkter var stadig af høj kvalitet og vandt i 1872 og 1888 medaljer på Den nordiske Industriudstilling, men udviklingen af mekaniserede tekstilfabrikker og udbredelsen af billigere bomuldsvarer udkonkurrerede det gamle håndværk.  Vævemaskinerne blev bedre og bedre, og i 1892 åbnede det første dampmaskinedrevne bomuldsspinderi i Danmark.

Efter flytningen til Vintersbølle blev den smukke administrationsbygning i Køng brugt til beboelse, men den forfaldt efterhånden og var forfærdelig medtaget, da en gruppe ildsjæle i 1994 dannede en støtteforening, som ved en kolossal indsats fik skaffet midler til restaurering af bygningen, som nu har en dobbelt funktion: at være et museum, som formidler fabrikkens historie, og at være et galleri med skiftende udstillinger af professionelle kunsthåndværkere, især tekstilkunstnere. Køng Museum hører under Museum Sydøstdanmark, men en stor del af den daglige drift varetages af frivillige.  En lille gruppe frivillige har især arbejdet med hørberedning og har i mange år rejst landet rundt og demonstreret brydning, skætning, hegling og spinding af hør. ”Det rullende Hørværksted” er utrolig populære gæster på museer og historiske markeder, og der er også bud efter dem på skoler, når børn skal lære om ’gamle dage’.  De optræder ofte sammen med blegekonerne fra Vintersbølle Blegeri. Bygningerne fra Linnedfabrikkens sidste år i Vintersbølle er væk, men blegepladsen ligger stadig som en stor, grøn plads i området, og i Lokalhistorisk Forening for Vintersbølle-Nyråd har en lille gruppe frivillige sat sig ind i de gamle blegeteknikker, som de gerne fortæller om og demonstrerer.  Sidste år fik de også produceret en lille film, som kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=9oKzE-hcuTk.  Så mindet om Køng Fabrik lever i bedste velgående og inspirerer og beriger mange mennesker.